fre. 9.4-04
Påsken.
hold da op. jeg kan se, at det er rigtig længe siden, at der sidst er blevet skrevet noget på min weblog.
det må jeg jo lige gøre noget ved, når det nu er påske og jeg har fri fra de daglige forpligtelser.
Påsken må også være et oplagt tidspunkt, at skrive lidt på en tros-weblog.
jeg holder utrolig meget af påsken. den rummer Så utrolig meget.
den indeholder den ultimative ulykke-at jesus blev korsfæstet, men også den største glæde-nemlig at vi fik helligånden, og at jesus påtog sig vore syndere.
"Jesus påtog sig vore syndere".... Det var ret sødt gjort af ham....sagt på jævnt dansk.
når jeg tænker på hvilke liderleser og overvejelser han må have gennemgået, så er det ikke småting han opgav for vores skyld.
Tænk hvis Jesu korsfæstelse kunne have været undgået?! tænk, hvis vi mennesker havde været så kvikke indrettede, at vi med det samme havde forstået og turdet tro på, at jesus var Guds søn?
Men sådan skulle det ikke være, og måske er det meget godt. det var jo ikke meningen, at jesus skulle leve evigt-eller bare blive en gammel mand. Gud har haft sin plan med jesus, og han måtte have vist, at jesus budskab var for stort og i så stor modsætning til, hvad folk i forvejen troede på til, at man bare sådan lige ville acceptere jesus.
Man kan undre sig over, hvor al den ondskab til at dræbe Jesus på sådan en bestialsk måde, måtte komme fra?! man kunne vel have valgt noget mere humant? men det var nok bare et tegn på den tid, som jesus levede på jorden.
hvad ville vi mon gøre hvis Gud sendte sin søn eller datter for den sagt skyld anno 2004!?
Vi ville nok heller ikke tro på det. vi mener nok allerede, at vi er så kloge, at det ville vi kunne gennemskue. det tror jeg nu ikke.
Man ville nok ikke korsfæste jesus anno 2004. i hvert fald ikke hvis det var Danmark han levede i. man ville sikkert indlægge ham på en psykiatrisk afdeling og proppe en masse medicin i ham!?
Som stort barn husker jeg, at der i denne by hvor jeg bor gik en mand rundt, og påstod han var Jesus. han gik rundt i gaderne på bare fødder selv om det var koldt, og så snavset og hjemløs ud. som barn var jeg bare lidt utryg og bange for denne anderledes person. han har sikkert været psykisk syg eller lignende. efter noget tid, så jeg ham ikke længere i gaderne, og har aldrig hørt, hvad der blev af ham!?
MEN...hvad nu hvis han havde ret?! jeg tror det nu ikke-hverken dengang eller nu, men tanken er lidt spændende at ekspermentere med.
Jeg synes at komme frem til, at vi mennesker i grunden ved meget lidt. vi ved det ikke-måske var han jesus? jeg TROR det ikke.
men det eneste fornuftige redskab vi mennesker har er netop vores tro.
Når vi ikke VED det-og der er mange ting, også udenfor religions spørgsmål som vi ikke ved, så må vi tyde til at tro.
med baggrund i hvad Påsken skal lære os, at Jesus VAR Guds søn-til trods for hvad størstedelen af menneskerne troede-ja hans disciple har sikkert også haft deres tvivl.
Så håber jeg bare, at mennersker vil bevare deres ydmyghed, og være varsom med at sige "jeg ved". vi ved at to og to er fire-for det kan vi se....
Jeg har VALGt at JEg tror på den kristne Gud. ved jeg om det er rigtigt? nej-det gør jeg ikke for jeg har intet bevis. det enste bevis jeg kan give overfor mig selv er, at det gir mening for MIG. For mig må Gud være sandheden på alle spørgsmål.
jeg vender igen tilbage til tanken om den ondskab, som vi mennesker besidder, og som var med til at korsfæste jesus.
Det får mig til at tænke en uge tilbage i mit liv. der besøgte jeg for første gang i mit liv Auschwitz. jeg har tidligere set en anden Kz-lejr, men havde ikke pga. min unge alder, tænkt dybere over: HVORFOR?
Auschwitz og Birkenau er bare kæmpe områder...det er jo helt vildt.
millioner af jøder blev pint, plaget og dræbt-hvorfor? fordi de havde en tro der ikke lige faldt i en bestemt menneskers smag? hvorfra kunne de få den ret til, at dømme hvilken tro og levevis der var den rette?
det kunne de vel kun fordi, at SÅ mange mennesker bakkede op om denne syge holdning.
Når man tænker på 2.verdenskrig og jødeforfølgelsen tænker man lige så hurtigt på Hitler.
ham tænker jeg ikke meget på. han var jo kun EN mand-med en masse magt vel at mærke.
Det jeg tænker på er de tunsinvis af mennesker, som har givet ham og andre den magt.
Så stort et projekt, som det er at udrydde 6 mio. jøder kan en mand ikke stå alene for.
jeg kan ikke forstå, hvordan generaler og andre tyske soldater har kunnet stå overfor et medmenneske, og bwhandle det, som de selv sagde-som et skadedyr? hvordan har de kunnet undgå, at se mennesket bag?
hvorfor var der ikke flere, som havde magt til det, der gjorde oprør. også længe inden, at Hitler havde startet 2. verdenskrig.
det er en masse spørgsmål som jeg ikke kender svarene på.
men efter, at have set Auschwitz og birkenau, kan jeg ikke lade være med, at spekulre over det.
jeg satte mig også til, at se Schindlers liste da jeg kom hjem. måske var der her en forklaring på den ondskab. de vilkårlige mord osv. men jeg fandt ingen.
dog fandt jeg stor glæde i den autentiske Historie om Oscar Shindler der starter med, at være tysk "slavehandel", og ligesom de fleste tyskere, se Jøderne som dyr. jeg nød at se, hvordan han lige pludselig får øje på det enkelte menneske-han SER individet! Og størt af alt, så nøjes han ikke med at SE, men han HANDLER også.
Schindler havde så helt enorme midler og kontakter, som gjorde ham istand til, at redde 1100 jøder. men for mig ville det have været skønt, hvis endnu flere også med færre midler, havde set den enkelte jøde, og bare hjulpet en-bare en....For hvert menneske har betydning.
Mange vil sige, at 2.verdenskrig er længe siden, og det sker nok ikke igen. vi er jo blevet meget klogere osv. jeg håber skam heller ikke på en gentagelse, men stadig forgår der jo mange grusomme ting i verden.
min gode medsturderende, en Kurdisk kvinde, var helt ødelagt da hun havde været i Auschwitz.
for det første har kurdere aldrig hørt om, hvad der skete for jøderne under 2.verdenskrig-så det alene var et chok.
men det største chok, sagde hun var, at mange af de ting, som man kunne læse var sket i Auschwitz, også er sket for Kurdere op gennem 90'erne.
Hun har selv måttet flygte med sin familie til Danmark, og har set lidt af hvert. mennesker der er blevet levende begravet i massegrave o.lign.
men det værste sagde hun var, ondskaben....folk blir SÅ onde og selvcentreret når der er krig.
de har simpelthen ikke overskud til, at være mennesker for hinanden.
det synes jeg er en skræmmende beretning. i en tid hvor man netop skulle stå sammen.
men hvad ved jeg? ikke meget om krig. jeg har været så heldig, at blive født her i Danmark, og forløbigt have levet mit liv fri for krig. det er en stor gave, som jeg sætter meget pris på, og dog tager for givet?
Jeg har ikke prøvet andet, og kan derfor aldrig fuldt ud, sætte mig ind i de rædsler der indtræffer i en krig. jeg kan kun håbe, at jeg aldrig skal finde ud af det.
Det håb vil jeg dog lade gå ud til flere end jeg...jeg vil håbe, at fremtiden bringer endnu mere fred. hvor kunne det være dejligt, at åbne tvet til nyheder en dag, og der kun var gode nyheder?!
De største påskehåb Randi.
