fre. 9.4-04

Påsken.

hold da op. jeg kan se, at det er rigtig længe siden, at der sidst er blevet skrevet noget på min weblog.
det må jeg jo lige gøre noget ved, når det nu er påske og jeg har fri fra de daglige forpligtelser.
Påsken må også være et oplagt tidspunkt, at skrive lidt på en tros-weblog.
jeg holder utrolig meget af påsken. den rummer Så utrolig meget.
den indeholder den ultimative ulykke-at jesus blev korsfæstet, men også den største glæde-nemlig at vi fik helligånden, og at jesus påtog sig vore syndere.
"Jesus påtog sig vore syndere".... Det var ret sødt gjort af ham....sagt på jævnt dansk.
når jeg tænker på hvilke liderleser og overvejelser han må have gennemgået, så er det ikke småting han opgav for vores skyld.
Tænk hvis Jesu korsfæstelse kunne have været undgået?! tænk, hvis vi mennesker havde været så kvikke indrettede, at vi med det samme havde forstået og turdet tro på, at jesus var Guds søn?
Men sådan skulle det ikke være, og måske er det meget godt. det var jo ikke meningen, at jesus skulle leve evigt-eller bare blive en gammel mand. Gud har haft sin plan med jesus, og han måtte have vist, at jesus budskab var for stort og i så stor modsætning til, hvad folk i forvejen troede på til, at man bare sådan lige ville acceptere jesus.
Man kan undre sig over, hvor al den ondskab til at dræbe Jesus på sådan en bestialsk måde, måtte komme fra?! man kunne vel have valgt noget mere humant? men det var nok bare et tegn på den tid, som jesus levede på jorden.
hvad ville vi mon gøre hvis Gud sendte sin søn eller datter for den sagt skyld anno 2004!?
Vi ville nok heller ikke tro på det. vi mener nok allerede, at vi er så kloge, at det ville vi kunne gennemskue. det tror jeg nu ikke.
Man ville nok ikke korsfæste jesus anno 2004. i hvert fald ikke hvis det var Danmark han levede i. man ville sikkert indlægge ham på en psykiatrisk afdeling og proppe en masse medicin i ham!?
Som stort barn husker jeg, at der i denne by hvor jeg bor gik en mand rundt, og påstod han var Jesus. han gik rundt i gaderne på bare fødder selv om det var koldt, og så snavset og hjemløs ud. som barn var jeg bare lidt utryg og bange for denne anderledes person. han har sikkert været psykisk syg eller lignende. efter noget tid, så jeg ham ikke længere i gaderne, og har aldrig hørt, hvad der blev af ham!?
MEN...hvad nu hvis han havde ret?! jeg tror det nu ikke-hverken dengang eller nu, men tanken er lidt spændende at ekspermentere med.
Jeg synes at komme frem til, at vi mennesker i grunden ved meget lidt. vi ved det ikke-måske var han jesus? jeg TROR det ikke.
men det eneste fornuftige redskab vi mennesker har er netop vores tro.
Når vi ikke VED det-og der er mange ting, også udenfor religions spørgsmål som vi ikke ved, så må vi tyde til at tro.
med baggrund i hvad Påsken skal lære os, at Jesus VAR Guds søn-til trods for hvad størstedelen af menneskerne troede-ja hans disciple har sikkert også haft deres tvivl.
Så håber jeg bare, at mennersker vil bevare deres ydmyghed, og være varsom med at sige "jeg ved". vi ved at to og to er fire-for det kan vi se....
Jeg har VALGt at JEg tror på den kristne Gud. ved jeg om det er rigtigt? nej-det gør jeg ikke for jeg har intet bevis. det enste bevis jeg kan give overfor mig selv er, at det gir mening for MIG. For mig må Gud være sandheden på alle spørgsmål.

jeg vender igen tilbage til tanken om den ondskab, som vi mennesker besidder, og som var med til at korsfæste jesus.
Det får mig til at tænke en uge tilbage i mit liv. der besøgte jeg for første gang i mit liv Auschwitz. jeg har tidligere set en anden Kz-lejr, men havde ikke pga. min unge alder, tænkt dybere over: HVORFOR?
Auschwitz og Birkenau er bare kæmpe områder...det er jo helt vildt.
millioner af jøder blev pint, plaget og dræbt-hvorfor? fordi de havde en tro der ikke lige faldt i en bestemt menneskers smag? hvorfra kunne de få den ret til, at dømme hvilken tro og levevis der var den rette?
det kunne de vel kun fordi, at SÅ mange mennesker bakkede op om denne syge holdning.
Når man tænker på 2.verdenskrig og jødeforfølgelsen tænker man lige så hurtigt på Hitler.
ham tænker jeg ikke meget på. han var jo kun EN mand-med en masse magt vel at mærke.
Det jeg tænker på er de tunsinvis af mennesker, som har givet ham og andre den magt.
Så stort et projekt, som det er at udrydde 6 mio. jøder kan en mand ikke stå alene for.
jeg kan ikke forstå, hvordan generaler og andre tyske soldater har kunnet stå overfor et medmenneske, og bwhandle det, som de selv sagde-som et skadedyr? hvordan har de kunnet undgå, at se mennesket bag?
hvorfor var der ikke flere, som havde magt til det, der gjorde oprør. også længe inden, at Hitler havde startet 2. verdenskrig.
det er en masse spørgsmål som jeg ikke kender svarene på.
men efter, at have set Auschwitz og birkenau, kan jeg ikke lade være med, at spekulre over det.
jeg satte mig også til, at se Schindlers liste da jeg kom hjem. måske var der her en forklaring på den ondskab. de vilkårlige mord osv. men jeg fandt ingen.
dog fandt jeg stor glæde i den autentiske Historie om Oscar Shindler der starter med, at være tysk "slavehandel", og ligesom de fleste tyskere, se Jøderne som dyr. jeg nød at se, hvordan han lige pludselig får øje på det enkelte menneske-han SER individet! Og størt af alt, så nøjes han ikke med at SE, men han HANDLER også.
Schindler havde så helt enorme midler og kontakter, som gjorde ham istand til, at redde 1100 jøder. men for mig ville det have været skønt, hvis endnu flere også med færre midler, havde set den enkelte jøde, og bare hjulpet en-bare en....For hvert menneske har betydning.
Mange vil sige, at 2.verdenskrig er længe siden, og det sker nok ikke igen. vi er jo blevet meget klogere osv. jeg håber skam heller ikke på en gentagelse, men stadig forgår der jo mange grusomme ting i verden.
min gode medsturderende, en Kurdisk kvinde, var helt ødelagt da hun havde været i Auschwitz.
for det første har kurdere aldrig hørt om, hvad der skete for jøderne under 2.verdenskrig-så det alene var et chok.
men det største chok, sagde hun var, at mange af de ting, som man kunne læse var sket i Auschwitz, også er sket for Kurdere op gennem 90'erne.
Hun har selv måttet flygte med sin familie til Danmark, og har set lidt af hvert. mennesker der er blevet levende begravet i massegrave o.lign.
men det værste sagde hun var, ondskaben....folk blir SÅ onde og selvcentreret når der er krig.
de har simpelthen ikke overskud til, at være mennesker for hinanden.
det synes jeg er en skræmmende beretning. i en tid hvor man netop skulle stå sammen.
men hvad ved jeg? ikke meget om krig. jeg har været så heldig, at blive født her i Danmark, og forløbigt have levet mit liv fri for krig. det er en stor gave, som jeg sætter meget pris på, og dog tager for givet?
Jeg har ikke prøvet andet, og kan derfor aldrig fuldt ud, sætte mig ind i de rædsler der indtræffer i en krig. jeg kan kun håbe, at jeg aldrig skal finde ud af det.
Det håb vil jeg dog lade gå ud til flere end jeg...jeg vil håbe, at fremtiden bringer endnu mere fred. hvor kunne det være dejligt, at åbne tvet til nyheder en dag, og der kun var gode nyheder?!

De største påskehåb Randi.  ¶ 1:31 PM

  lør. d.10.1-04

Natkirken i Århus.

I aftes var der åben kirke i Vor Frue Kirke i Århus. kirken er åben fra kl 20-0.30.
i dette tidsrum foregår der mange forskellige ting. der er bl.a. Taize-sang, fælles reflektion, musiksolist, bønnesteder, og også mulighed for, at tale med en præst, hvis man har lyst eller behov for dette.
Jeg er begyndt, at arbejde der ude som frivillig, og det er bare sådan et skønt projekt, at være deltager i.
Man får så mange åndelige input over sådan en aften, at man er helt rolig og fyldt op, når man kommer hjem.
Det er en skøn måde, at holde kirken åben på fordi, at folk kan komme og gå som de lyster. de er ikke forpligtet på, at skulle deltage i en hel gudstjeneste. de kan sætte sig ind og bede ti min., og derefter forsvinde ud i vinterkulden igen. de kan også deltage i nogle af de fælles input der er i løbet af aftnen. eller de kan få en kop kaffe og en snak med de frivillige og præsterne....
kort sagt er der en afslappet og hyggelig atmosfære, som man kun kan blive betaget af...
Dog kunne jeg ønske, at endnu flere mennesker gav sig selv denne gave det er, at komme i kirken om aftnen. selv om det kan være svært, at løsrive sig fra sofaen sådan en mørk og våd januaraften, så er det det hele værd, når man endeligt er kommet afsted.
Da jeg vågnede i morges, befandt jeg mig åndeligt stadig i Vor Frue Kirke...jeg lå og sang taize-sang. da det gik op for mig, kunne jeg ikke helt lade være med at grine, men den hyggelige stemning fra aftnen før, sad stadig i kroppen på mig.
Så jeg kan kun opfordre endnu flere til, at tage overtøjet på, bevæge jer ud i vinterkulden, og kom ind i den oplyste kirke, tænd et lys og bed en bøn. det er virkelig en stor gave, at give sig selv....

mange Lørdagshilsner Randi.  ¶ 10:34 AM

  4.jan 04.

Hej Igen...

Hold da op hvor er det længe siden, at jeg har skrevet her....

Jeg har haft lidt svært ved, at finde inspiration-hva skal jeg dog skrive på denne weblog!?
Jeg er stadig meget optaget af mit projet med, at starte en konfirmandklub, her i Skanderborg hvor jeg bor.
Jo mere jeg undersøger og læser, jo mere tydeligt er det for mig, at opgaven ikke er enkelt. Det er ikke nok, at man starter en klub....der skal meget mere til. Først og frem skal der vilje og opbakning til. Så er der økonomien, men det er en hel sag for sig selv....
Der er på nuværende tilspunkt ingen ungdomskultur inden for kirken i skanderborg sogn. der skal skabes en bevidsthed om, at det er vigtig at man også laver noget for de unge, også selv om de evt. ikke kommer i kirken søndag formiddag. der skal jo være nogen til, at overtage kirkearbejdet, når de nuværende ikke længere magter opgaven.
Sådan som jeg ser det, så har arrangementer i mange sogne, en meget smal målgruppe. det er selvfølgelig dejligt med højskoledage for de ældre osv., men man kunne måske skære lidt ned på det, så der økonomisk også blev råd til ungdomsarrangementer....
Jeg hørte for nyligt en radiointerview med Gadepræst Iben Munkgaard Davids, hvor hun siger "at det er ligesom kirken har glemt generationen fra man bliver konfirmeret, og til man får sit første barn, og det er jo her fremtiden ligger".
Det syntes jeg var godt og meget rigtig sagt. Jeg er selv 22 år gammel. der findes ikke nogen arrangementer i mit sogn, som er målrettet min alder. jeg holder mig dog ikke væk af den grund, men det gør de fleste nok.
Jeg kunne godt tænke mig, at man indførte noget man kunne kalde "voksen-konfirmander". ligesom man mange steder har fået indført juniorkonfirmand undervisning for 3.klasses elever, burde man også satse på folk i efter konfirmations alder.
jeg kunne få meget ud af, at deltage i noget konfirmandlignende undervisning nu som 22-årig. Mange ting var man enten ikke åben for eller moden nok til, at fortså og forholde sig til i 7.klasse.
Der burde simpelthen være en mulighed for, at få genopfrisket tingene, og lære at se kristendommen med voksne øjne. det ville også komme kirken til gode, at satse på de voksne, det er jeg overbevist om. mange forældre lærer ikke længere deres børn om kristendommen. måske det kunne tænkes, at forældrenes egen viden var for ringe, og de derfor ikke våger sig ud i, at forklare og oplære deres børn i den kristne barnelærdom.
Det er rigtig ærgelig, at den danske samfund efter hånden er præget af, manglende viden om vores egen religion-kristendommen. Jeg selv ved heller ikke meget. jeg forsøger, at blande mig i det kristne miljø, og sluge det i mig, som jeg får ud af præstens præidken...men jeg ville gerne vide endnu mere....jeg ville gerne blive bedre til, at begrunde min tro, og kunne diskutere emnet, uden hele tiden, at rende ind i ting jeg ikke aner noget om.
nå, nu vil jeg sætte mig hen foran tvet...denne sidste feriedag....i morgen går det jo løs igen med projektet....

God og Velsignet Søndag til Alle...Hilsen Randi.  ¶ 10:32 AM

  d.16.nov

så er der igen gået lang tid siden, at jeg sidst har skrevet her.

det er bare svært, at finde ud af, hvad man sådan skal sende ud i tomheden.
jeg er gået igang med mit projekt om, at starte en konfirmandklub i skanderborg.
uha.....der er meget, som man skal overveje og undersøge, når man går igang med sådan et projekt. det er ikke noget, som jeg kan trylle frem, i løbet af min projektperiode på 10 uger.
til gengæld, så kan jeg komme ud og tale med en masse mennesker, som kan fortælle hva de har gjort, og hvilke overvejelser de har gjort sig. det er jo med, at drage nytte af andres erfaringer.
det de forskellige folk primært siger er, at man skal være flere organisationer om det, for ellers kører man surt i det. så der er også nogle overvejelser om, hvem man kunne være interesseret i, at slå kludene sammen med. for jo flere parter der, så bliver der også flere interesser, som skal stemme over ens. det skal også være med i overvejelserne, for vi kan jo ikke gå på kompromis, med de ting som folkekirken og os der står for det, grundlæggende tror på.
der ud over, så siger folk, at man skal gøre sig meget klart, hvilke regler der skal være gældende i klubben-hvad tillader vi??
hvad gør vi, hvis de "forkerte" typer dukker op osv.
så er der selvfølgelig også en problematik, som hedder økonomi. skal det koste noget, at gå i klubben, skal der være brugerbetaling, hvem skal finansere det daglige som f.eks. det at kunne servere lidt saft o.lign for de unge??
der er mange ting, og mange problematikker, og jeg er kun lige begyndt på projektet-dvs. har været i gang i ti dage ud af 10 uger.
men da det ikke kun er en kirkelig opgave, men rent faktisk et pædagogisk projekt, så er der jo også en masse officielle krav fra Seminariets side, som jeg skal leve op til....bl.a skal jeg lave en website, hvor man kan finde oplysninger om mit projekt. jeg skal også lave en faglig artikel....for projektet skal jo formidles ud til den store verden.
jeg regner også med, at jeg skal have fat i Ugebladet, så det kan blive lokalt kendt, at der sker noget på unge området!!
jeg bryder mig normalt ikke om fokus på hvad jeg laver, så det blir da en stor udfordring, at skulle formidle det til offentligheden....uha uha...

nå, nu vil jeg i seng, for i morgen venter en ny projektdag....med nye udfordringer forhåbentligt...

godnat herfra....Hilsen Randi.  ¶ 2:05 PM

  den 24-10-03

hold da op.....

hvor er det længe siden, at jeg har fået skrevet noget på min blog.

det er skisme også svært, at blive inspireret til, hvad jeg dog skal skrive her.
jeg har haft travlt med, at planlægge mit projekt omkring kristen ungdomskultur her i Skandeborg.
jeg skal i forbindelse med min pædagoguddannelse, have en projektperiode på 10 uger, som kaldes pædagogiske handlemuligheder. det går ud på, at man skal ud i praksis, og starte et eller andet projekt op.
jeg har så valgt, at jeg vil slå det sammen med min interesse for religion.
det bliver rigtig spændende, at indsamle oplysinger og erfaringer om, hvad andre har af erfaringer, og hvad jeg så kan få ud af det til mit projekt.
men....det går først rigtig løs i uge 45, så jeg ved endnu ikke, om jeg bliver alene på projektet, eller om der kunne være andre, som fandt projektet spændende.
så lige nu skal tiden ind til uge 45 bare slåes ihjel....

hvad er der ellers sket.....

uha, ikke så meget.
jo, den 10.okt. var jeg til ungdomsgudstjeneste i sct.paulskirke, en gudstjeneste spejederne og Gadepræsten i århus stod for.
det var simpelthen et kanon arrangement. storskærm, live musik og teater i et....det var en skøn estetisk oplevelse....
en klar måde, hvorpå man vil kunne nå de unge-en god vej frem i hvert fald.
så var jeg også med Iben (gadepræst) ned i Vor Frue Kirke, hvor der var natåbent.
hvor var der smukt, med lys og tjae....åndeligt rum. de blev spillet violin da jeg kom, og det lød simpelthen så skønt, at jeg fik gåsehud. der sad også rigtig mange mennesker, som var langt væk inde i musikken og deres egen verden. dejligt, at man midt i en travl kulturnat, så kan gå ind i kirken, og få sådan en fantastisk oplevelse.

nå, jeg har ikke rigitg mere at sige, til trods for at jeg ikke har skrevet her længe....beklager.
hvis det overhovedet læses af nogen...:o)

Mange Hilsner Randi.  ¶ 7:41 AM

  lør d. 4/10-03.

selvmord-hvorfor.

jeg vil starte med teksten fra en sang, som jeg synes fortæller rigtig godt, om en person der har valgt selvmordet. den fortæller ikke mindst også om, hvordan og hvilke følelser de efterladte har, når sådan en tragedie indtraffer.

sangen hedder "story", og er fra Lene Marlin's helt nye album. albummet er formidabelt, jag kan helt klart anbefale jer at købe det!

STORY:
I heard about your story from a friend
to let go and make an end that's what you did
you left some words saying now it would be good
you knew they'd cry but you hoped they understood
things you've had to face what you have seen
to make it through each day you tried wihtout the tears
they tried to help but they didn't see you crawl
they knew you fought but they never thought you'd fall
they never thought you'd fall

tell thrm please how could they know
hurts inside no scars to show
you played the lead and never once you failed
and the place from where you watch us now
hope you've found your peace somehow, pease somehow

I heard about your story through the years
know 'bout all your hurts and fears I won't forget
I wrote a song that I wish for you to hear
it's about yourself and the life you couldn't bear.

tell them please how......

I wanna remenber all there's about you
and I know there's so much I see all the faces
the tears and embraces wish you could be here to see it too

tell them please how.....

tell them please how.....


jeg er bare helt vild med den sang.
ikke fordi, at jeg har tænkt mig at begå selvmord, men fordi den er så spækket med følelser.
nogle af de følelser som hun beskriver, dem kender vi allesammen, men heldigvis er det de færreste, som bliver så overvældede af de negative følelser, at de kun kan se selvmord som løsning.

når jeg synger med på den, så ser jeg sådan et ungt menneske foran mig. en persom som udadtil ser stærk ud, men inden i er yderst fortvivlet.
han/hun må have følt, at ingen så hvem personen virkelig var. det synes jeg er enormt trist.
sådan er det jo desværre ofte. vi har vores facader, og ikke altid er det muligt at se igennem andres facader, men ofte giver vi os heller ikke tid.
vi kender allesammen på den ene eller anden måde nogen, som har det dårligt, hvad enten om det er kærestesorg, sygdom, depression osv.
eller vi ser folk på gaden, som gåt forbi os med triste øjne, men oftes lader vi som ingenting. vi kan ikke rigtig lide at blande os.
jeg er ikke selv meget bedre. jeg stopper i hvert fald ikke tilfældige mennesker på gaden, og spørger om der er noget i vejen. jeg forsøger dog, at være opmærksom på de mennesker jeg omgives med icet daglige. mine studiekammerater, og ikke mindst de nye studerende som jeg er tutor for.
alligevel ved jeg, at det kan være svært for en som virkelig har behov, at spørge om hjælp, eller bare indrømme at de har hjælp behov!
så der vil altid være mennesker der bliver overset.
men......man må også altid SELV have en vis ansvarlighed for, at gøre opmærksom på hvis man har det dårligt. man kan ikke altid gætte, hvad det er som foregår i et andet menneske.
selvmord er IKKE løsningen. for det er endegyldigt-du kan ikke få hjælpen, når du ikke længere er her blandt os til, at modtage den.
det er også tarveligt over for dem som er tilbage, og måske hellere end gerne ville have hjulpet, men de anede ikke, at du havde behov for det.
så til selvmordskandidaten og omgivelserne.......vær opmærksomme på hinanden, og har du behov for hjælp, så lad dine omgivelser få besked.
kan du ikke fortælle det til dine nærmeste, så kontakt din lokale præst. præsten har tavshedspligt, og kan hjælpe dig videre i systemet, og selv yde sjælesorg overfor dig!
det var vist alt hvad der kunne blive fra mig på sådan en lørdag aften.....
pas på jer selv og hinanden.

Knuz Randi.  ¶ 11:25 AM

  tors.2/10-03

Efterår.

det er ikke rigtig til, at komme uden om længere, det er efterår.
det er nok den årstid, som de fleste har det svært med, når kulden kommer og tager solens stråler og varme.
nogle bliver ligefrem deprimerede.....det giver så noget arbejde til psykologerne....men de skal vel også have brød på bordet.

personligt er jeg heller ikke meget for, at det bliver mørkt tideligt, og man skal have en masse tøj på for, at gå et lille smut udendørs.
men det jeg synes er værst, er ikke umiddelbart kulden eller mørket.
det er den tendens som alle får til, at krybe ind i de små stuer, og have nok i sig selv.
overskudet til, at smile når man møder fremmede på gaden bliver mindre. har man en kærlig familie og venner, så er "inde-perioden" nok ikke så svær, men er man alene eller er det først vinter efter, at ens mand eller hustru er gået bort, så kan vinteren blive lang.
hvis nu vi allesammen var bare lidt mere opmærksomme på de mennesker der er omkring os, så kunne det jo være, at vi alle kom lidt bedre igennem svære tider?
man kan ikke puste liv i afdøde familiemedlemmer eller skaffe folk en ny partner, men man kan måske ved sin egen åbenhed og varme, gøre perioden mindre smertefuld?
kig jer omkring........er der nogen i kan give et ekstra skuldreklap eller lukke ind i jeres varme stuer, så gør det dog!! det kræver så lidt, men gør en kæmpe forskel for de mennesker i forbarmer jer over!
ikke mindst vil i få lige så meget igen.....vi kender jo alle den gode følelse man har inden i, når man ved, at DER gjorde jeg en forskel for et andet menneske.
tænk jer om....også her i kulden. lad ikke den ydre kulde blive til indre kulde.....

Mange Hilsner Randi.  ¶ 11:52 AM